Spørring Minirally 2019

1 uge 3 dage siden - 1 uge 3 dage siden #1 af MartinfraÅrhus
MartinfraÅrhus Oprettet emne: Spørring Minirally 2019
Så er det tid til den måske sidste gang ræs i grusgraven i Spørring:dry:
Landmanden, som ejer grusgraven, er sgu gået konkurs, og området er derfor til salg, og kan jo ryge anytime soon. Og det er jo noget rigtig lort. Vi satser dog benhårdt på, at vi godt kan nå at afholde et sidste rally og ExtremEnduro dagen efter.

Kom og vær med til at vise det legendariske Spørring-mørtel den sidste ære!

Samme sted som sidst: map.krak.dk/m/4OQLP og kl. 8-17.

Dato: 9. marts 2019

Dagen byder ligesom tidligere på masser af muligheder for at ræse på det til dagen anlagte endurospor.

Frokosten består som altid af den kendte og frygtede Spørring-chili!

Efter frokost kører vi et par rallyprøver, hvor der helt sikkert bliver tale om en kreativ trialprøve og gang hill climb, måske mere...

Program med cirka-tider:
9: Registrering og last minute reparationer
10: Fri leg på sporet
12: Frokost og sporet er lukket.
13: Rallyprøver for dem, der vil
15-17: Fælles oprydning og evt. mere fri leg på sporet for de mest ivrige.
17: Fællessang og vi stryger flaget.

Den hysterisk latterlige pris for det hele inkl. frokost er 200 kr. Så kom frisk!

Børn under 18 kører som vanligt gratis, men lægger evt. 50 kr. for maden:-)

Arrangementet er for medlemmer af Dormck, ÅORK, Tenere, EDV og Enduroklub DK, så del gerne i de relevante klubhuse og skumle værksteder. Alle må køre prøverne, men resultaterne tæller naturligvis kun for Dormck-medlemmer. Nye medlemmer er velkomne.

OBS: Husk lyddæmpning, som minimum svarende til endurocykler!

Overnatning før og efter i bil eller telt kan arrangeres...

Tilmelding her på tråden eller på Facebook.

Og, you backward-ass puking countryfucks:
Jeg kan ligesom sidst godt bruge et par mand, som vil være med til at markere sporet og afholde prøver på dagen. Er der nogen af Aarhus-rødderne (eller andre), der er friske på at give en hånd med? Der er en eftermiddags arbejde i det, hvis vi bliver en håndfuld. Ring på 50714951. Seriøse hjælpere kører og spiser gratis lørdag.

Vær lige opmærksomme på, at der dagen efter igen i år er DM i Extrem-enduro sammesteds!

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

1 uge 3 dage siden #2 af André JT
André JT svaret på emne: Spørring Minirally 2019
Jeg er på.
Mvh André

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

1 uge 3 dage siden #3 af Grundlæggeren
Grundlæggeren svaret på emne: Spørring Minirally 2019
Var det en ide at købe stedet ?
Det bliver sværere og sværere for os offroadere og endurofolk at finde terræner til vores sport, så måske var det på tide vi som brugere investerede i et område som det her, så vi fortsat kan udøve vores sport.

Når jeg siger VI mener jeg endurofolket, dormck´er samt trialfolket

I øvrigt, jeg kan desværre ikke lørdag, men er naturligvis deroppe om søndagen til Enduro.

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

  • Ole L.
  • Ole L.
  • Posts: 73
  • Thanks:
  • Karma:
1 uge 3 dage siden #4 af Ole L.
Ole L. svaret på emne: Spørring Minirally 2019
Jeg ville bestemt være interesseret i at være med til at købe det. Men jeg ved, at de omkringboende protesterede ihærdigt, da kommunen for en del år siden overvejede at lave crossbane der. Er der en voksen til stede, som kan fortælle os om mulighederne, hvis vi køber det?

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

1 uge 3 dage siden #5 af Simon502
Simon502 svaret på emne: Spørring Minirally 2019
Jeg har bedt om aktindsigt om processen i 2003 hos Teknik- og Miljø-forvaltningen i Aarhus Kommune for at få et overblik over hvad der skyldtes at idéen blev droppet. Det kan jo både have været lovgivning der stod i vejen eller at lodsejer ombestemte sig for at holde sig gode venner med naboerne.

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

  • Morfar
  • Morfar
  • Posts: 921
  • Thanks:
  • Karma:
1 uge 3 dage siden #6 af Morfar
Morfar svaret på emne: Spørring Minirally 2019
Ville være kanon hvis vi kunne anektere området og erklære det for knopdæksbesudlet zone!!!

Af erfaring fra kontakt med myndigheder for Børkop Motor Sport ved jeg man betragter et område som permanent anlæg/bane hvis det benyttes mere end 5 gange om året. Så vil man køre mere end 5 gange om året skal man gennem samme mølle som en nyanlagt MX bane for at få en miljøtilladelse. En kæmpe opgave, der også er dyr.
Ikke at det skal skræmme os fra at undersøge mulighederne. Blot for at oplyse folket om en lang og slidsom process, som først starter når man HAR købt området, og at der ikke er nogen garanti for man får sin tilladelse. Slet ikke hvis naboerne er imod.

Moffe Racing - som klart er med på idéen :woohoo:

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

1 uge 3 dage siden - 1 uge 3 dage siden #7 af SRC3010
SRC3010 svaret på emne: Spørring Minirally 2019
Køw Forhelvete!......
Steen Hjortshøj, melder klar med 2 drenge på mini cykler!
Hjælper nok gerne til i dagene op til også, hvis det er til at få fri.

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

1 uge 2 dage siden - 1 uge 2 dage siden #8 af Simon502
Simon502 svaret på emne: Spørring Minirally 2019

Morfar skrev: Ville være kanon hvis vi kunne anektere området og erklære det for knopdæksbesudlet zone!!!

Af erfaring fra kontakt med myndigheder for Børkop Motor Sport ved jeg man betragter et område som permanent anlæg/bane hvis det benyttes mere end 5 gange om året. Så vil man køre mere end 5 gange om året skal man gennem samme mølle som en nyanlagt MX bane for at få en miljøtilladelse. En kæmpe opgave, der også er dyr.
Ikke at det skal skræmme os fra at undersøge mulighederne. Blot for at oplyse folket om en lang og slidsom process, som først starter når man HAR købt området, og at der ikke er nogen garanti for man får sin tilladelse. Slet ikke hvis naboerne er imod.

Moffe Racing - som klart er med på idéen :woohoo:


Der er lidt flere betingelser der skal opfyldes førend det anses som værende en motorsportsbane, det skal være organiseret i en klub og være på en anlagt bane eller afgrænset areal. Så medmindre kørslen er organiseret i en klub, så er det ikke nødvendigvis en motorsportsbane der skal godkendes. Der er dog stor risiko for påbud alligevel . Men som udgangspunkt er der 2 veje:

1: Søge om godkendelse som motorsportsbane - inkl. VVM og hele pivtøjet. Som du nævner en lang proces hvor naboerne har en del at sige samt at man SKAL leve op til Miljøstyrelsens grænseværdier og herudfra er reguleret på træningsdage, antal køretøjer og træningstid. Det er den sikre løsning sådan at er tilladelsen på plads, så har man lov til at køre de antal ugentlige dage der er fastsat.
Indtil Århus kommune har vendt tilbage med akterne fra processen i 2003 er det ikke til at vide om det er en helt utopisk løsning eller der er en mulighed. Den pensionerede skoleinspektør der dengang stod i spidsen for nabomodstanden (han gik spadsérture i Spørring grusgrav og nød naturen der) lever ikke mere og det kunne tænkes at der ikke er nogen der er interesseret i at stille sig op på den måde nu. Det kan jo også være at han fik snakket lodsejer fra det eller også kunne støjgrænserne simpelthen bare ikke overholdes.

2. Købe arealet og bruge det private område rekreativt som privatpersoner og begrænse støjen ved ikke at tillade MX-maskiner køre der. Evt. have en støjmåler og fastsætte en dB-grænse svarende til enduro-reglementet. Risikoen er her at hvis naboerne synes det bliver for meget og klager til kommunen, så kan man risikere at blive mødt af et påbud fra kommunen (Bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter §19) om at indstille generende kørsel.
I så fald ville det være interessant at etablere støjvold mod syd og mindske generne i Spørring, samt et knæk og forlængelse af den nordlige vold så Ødum også får mindskede gener.

Det krydres så lidt med at Martin nævner at der er en reetableringsplan for området når råstofindvindingen ophører. Lige nu graves der jo stadig grus mod nord. Man skal finde ud af hvor omfattende den planer og om det er realistisk at gennemføre den eller om den kan ændres til at passe efter behovet.

Der er ihvertfald lidt at tænke over når man gerne vil køre offråwd på eget område.

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

1 uge 2 dage siden - 1 uge 2 dage siden #9 af Simon502
Simon502 svaret på emne: Spørring Minirally 2019
Ret beset er "Spørring Grusgrav" hele det område der er markeret med rødt, opdelt med blåt i den sydlige del hvor Spørring-borgerne bruger det rekreativt, samt den nordlige del der stadig er aktiv. Såfremt Århus kommune dengang i 2003 tænkte at anvende hele grusgraven til motocrossbane er det klart at den sydlige - der ligger op ad Spørring ville give støjgener (hvis man er den slags der synes en two stroke er støj :P)
Det står ikke helt klart hvor meget af arealet der er til salg og om det omfatter opdyrket mark i den nord- og syd-vestlige del. Men hvis man blot brugte den nordlige og etablerede støjvold som angivet af de grønne linjer og evt. den blå, der endvidere er hjulpet godt på vej af et kraftigt beplantningsbælte, så var problemet inddæmmet markant.

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

  • mipn
  • mipn
  • Posts: 13
  • Thanks:
  • Karma:
1 uge 1 dag siden #10 af mipn
mipn svaret på emne: Spørring Minirally 2019
Jeg er klar Michael P Nielsen

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

  • Morfar
  • Morfar
  • Posts: 921
  • Thanks:
  • Karma:
1 uge 1 dag siden #11 af Morfar
Morfar svaret på emne: Spørring Minirally 2019
Nord ligger i Favrskov kommune, syd ligger i Århus kommune.
Så det er Favrskov der skal drøftes planer med :)

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

  • Niels
  • Niels
  • Posts: 536
  • Thanks:
  • Karma:
5 dage 2 timer siden #12 af Niels
Niels svaret på emne: Spørring Minirally 2019
Hvis man ellers kan få lov at melde sig til, uden at købe hele området, vil jeg gerne tilmelde mig selv og knejten.

X. Mr. Titanium
X. Hjalte

Og så køre vi sgu som om vi ejer stedet!

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

4 dage 11 timer siden #13 af carknu@stofanet.dk
carknu@stofanet.dk svaret på emne: Spørring Minirally 2019
Vil tilmelde mig Minirally d. 9. marts.
Hvordan med betaling. kontant eller MB.
Mvh. Carsten Knudsen

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

  • Green
  • Green
  • Posts: 41
  • Thanks:
  • Karma:
3 timer 31 minutter siden - 3 timer 29 minutter siden #14 af Green
Green svaret på emne: Spørring Minirally 2019
Jeg ved ikke hvor mange der er tilmeldt, dette er en tilmeldingsliste og ikke en debat klub. :)
jeg er på. Det fedeste spor :)

007. Søren Green

Please Log på or Opret en konto to join the conversation.

Tid til at oprette siden: 0.217 sekunder
Leveret af Kunena Forum